Jeg har nu kastet mig over beskrivelsen af den model, som kapitel to skal afsluttes med. Det er Jennifer Moons “Map of Learning”. Der er fem læringsniveauer i modellen (Noticing, Making sense, Making meaning samt Transformative learning) og indtil videre har jeg været i gang med at sætte mig ind i og beskrive det første niveau.

Kapitlet skal fungerer som et teoretisk baggrundskapitel for de efterfølgende kapitler og skal give mig en ide om, hvad det er for nogle ting, jeg skal kigge efter, når jeg skal undersøge hvordan og om udvalgte blogs bruges som en måde at understøtte specialeskrivningsprocessen.

Kapitel to:

(Viden om)

Konstruktivisme

• Der findes to hovedretninger inden for konstruktivismen: Mental og Social konstruktivisme
• Grundtanken i konstruktivismen som læringsteori er, at det enkelte menneske selv bygger sin viden op i en vekselvirkning med omgivelserne.

Radikal konstruktivisme 

• Glaserfeld tilhører de kognitive konstruktivister og bygger sin teori på Piaget
• Denne retning opfatter læring og erkendelse som en individuel proces.
• Individets teorier og tanker om verden såvel som erfaringer med verden er konstrueret af individet selv.
• Viden konstrueres i den enkeltes bevidsthed via de menneskelige kognitive skemaer og det er på baggrund af disse skemaer, at den enkelte person opfatter og forstår en given situation.
• Den viden som individet, som individet skaber, er ikke et objektiv billede af virkeligheden, men derimod en subjektiv og individuel konstruktion af verden.

Formål med dette afsnit:

• At illustrere hvordan den enkelte person opbygger sin viden 

(Viden-hvordan)

Batesons Læringskategorier

• Bateson tilhører de kognitive konstruktivister
• Anvender adaptionsbegrebet, men er inspireret af systemteorien
• Læringskategorierne beskriver hvornår der er tale om læring og hvilken type af læring der finder sted.
• Læring O: Individet handler ud fra en bestemt forventning, og handlinger og forventner korrigeres ikke efterfølgende på baggrund af feedback (ikke-reflekterende)
• Læring I: Individet er i stand til at korrigere egne handlinger ved at vælge en ny handling eller forståelse inden for et bestemt sæt af alternativer
• Læring II: Individet er i sand til at genkende opgavetyper og kan på baggrund af dette genanvende tidligere erfaringer med en bestemt type af opgaver i forbindelse med andre nogenlunde identiske situationer
• Læring III: …

Formålet med dette afsnit:

• at beskrive Batesons Læringskategorier, der danner baggrund for Qvortrups identifikation af fire vidensformer

Qvortrups vidensformer

• 1. ordens viden: viden om noget - kvalifikationer (faktuel viden)
• 2. ordens viden: viden om videnssituationen - evnen til selviagttagelse - Kompetencer (situativ viden)
• 3. ordens viden: viden om vidensbetingelserne – viden om den videnssystematik, som min viden indgår i - Kreativitet (systemisk viden)
• 4. ordens viden: verden som vidensforudsætning – viden om forudsætningerne for videnssystematikken, som repræsenteres af hele det kulturelle system, som disse vidensformer er indlejret i – Kultur (verdensviden)

 Formålet med dette afsnit:

• at illustrere at der findes forskellige vidensformer/læringsniveauer   
• at illustrere betydningen af refleksion og selviagttagelse for individets læring

 Moons “Map of Learning”

• Refleksion er en vigtig forudsætning for dyb og meningsfuld læring
• Refleksion kan ses som en “cycle of inquiry”, der bruges til at skabe mening eller at finde løsninger på en situation eller et spørgsmål

Mest reflekterende

“Dyb” læring 

• Transformativ learning: “Meaningful, reflective, restructured by the learner  – idiosyncratic or creative
• Working with meaning: “Meaningful, reflective, well structured”

Overflade læring

•  Making meaning: “Meaningful, well integrated, ideas linked”
• Making sense: “Reproduction of ideas, ideas not well linked”
• Taking notice of new information: “Memorized representation”

Ikke reflekterende

 Formål med dette afsnit

• At illustrere at individet gennem refleksion og selviagttagelse får en bedre forståelse for sin egen læring og derigennem bedre kan forholde sig kritisk til denne og bevæge sig mod en “dybere” læring

I sin model bruger Moon Piagets begreber om adaption (assimilation og akkommodation). Nyt materiale holdes op imod eksisterende skemaer (assimilation) → De kognitive strukturer tilpasses (akkommodation) → De opdaterede kognitive strukturer guider individet i nye læringssituationer. Sammenholder man Glasersfelds radikal konstruktivisme med Batesons læringskategorier og Moons Map of Learning, kan man generelt tale om, at de ser læring er en løbende proces, hvor den enkelte person skaber ny viden, overblik og større forståelse i et samspil mellem egne kognitive skemaer og omverden. Qvortrups videns og færdighedsformer samt Moons map of Learning kan desuden være med til at illustrere noget om den enkeltes videnspotentiale – hvad det er for en type af læring, der sker på de forskellige niveauer.  Tanken var også at inddrage Niklas Luhmann, og det er da også stadig en mulighed, men jeg er lidt i tvivl om det er nødvendigt.

Så blev det vist tid til en pause … Eddie Izzard – Death Star Canteen

• Jeg har oprettet en blog, men bruger jeg den?
• Ville jeg være mere ærlig i forhold til mit specialeskrivningsforløb, hvis jeg skrev en journal “for my eyes only”?
• Hvordan kan jeg bruge bloggen, så den bedst muligt understøtter min specialeskrivningsproces?

Jeg tænker, at jeg vil forsøge at poste et indlæg hver gang jeg har været i gang med specialet. Indtil nu har det fungeret rigtig godt for mig at have tre dokumenter i gang på samme tid.

1. Noter til læst litteratur.doc (dokument med noter indholdende passager fra forskellige bøger og tekster).
2. Prøveklud.doc (dokument med afsnit til specialedokumentet).
3. Specialeblogs.doc (det store specialedokument )

Når man får det ned på skrift, ser det faktisk en smule omstændeligt ud men det fungerer. Nogle gange kan det at skrive speciale godt minde lidt om at forsøge at bygge en stor LEGO figur, hvor der mangler nogle sider i vejledningen. Heldigvis er der nogle aha oplevelser undervejs, der gør at man kan begynde at visualiserer sig frem til, hvordan LEGO figuren kommer til at se ud. Men igen så er man jo hele tiden bevidst om, at det min fortolkning af, hvordan jeg mener at denne figur skal sættes sammen, og at der kan være andre slutresultater end mit… når jeg når dertil

I ugen vi går ind i regner jeg med at skulle have læst noget mere teori, for at lægge mig fast på, hvad det er for nogle teoretikere, jeg skal gøre brug af i specialet. Lige nu befinder jeg mig stadig i den fase af opgaveskrivningen, hvor jeg forsøger at indkredse mit emne, men i løbet af næste uge vil jeg forsøge at arbejde henimod at få skrevet det indledende afsnit, der danner  udgangspunktet for resten af opgaven. Pt. har jeg således en forventning om, at det første kapitel skal være færdigt den 3. marts, inden jeg drager afsted på skiferie.

Efter skiferien regner jeg med at få lavet en arbejdsplan over resten af forløbet. Jeg føler ikke at jeg er nået så langt i denne uge, men det kan nok skyldes, at jeg som tidligere nævnt er i begyndelsen af specialeprocessen, hvor det handler om at indkredse, hvor det er jeg er på vej hen, hvorfor og hvilken betydning, det har.

Lyse øjeblikke på en onsdag

Når man skriver en opgave om brugen af specialeblogs som en måde at understøtte reflektion og videnskonstruktion i specialeprocessen, er det måske oplagt, at man kommer til at gøre sig mange tanker omkring, hvordan man selv rent faktisk anvender bloggen. Jeg tænkte bl.a. over det da jeg i onsdag prøvede at finde nogle undersøgelsespunkter til min problemformulering. Der slog det mig nemlig, at jeg i det første indlæg havde opstillet nogle undersøgelsespunkter (nok mest som et udtryk for at her er jeg nu og det er det jeg lige nu regner med at undersøge) og disse punkter kunne jeg nu gå tilbage og finde i det første indlæg. Ved at dokumentere processen helt fra begyndelsen, kunne jeg således vende tilbage og gøre brug af det senere i processen

I sidste uge var jeg også et smut forbi bibliotetek, hvor jeg fik en aftale med en bibliotekar – man kan åbenbart bestille en tid hos en bibliotekar, som så hjælper en med informationssøgningen – det ville jo næsten være dumt ikke at tage imod et sådan tilbud. Jeg skal så sende hende nogle søgeord mandag, og så hjælper hun med informationmationssøgningen onsdag.

Tiden er ellers mest gået med at læse/skimme noget af den litteratur, som jeg nævnte i det sidste indlæg + lidt mere litteratur, skrive lidt på problembaggrunden, problemformuleringen, metode og struktur samt lave noget research på nettet for at finde nogle specialeblogs.

Min problemformulering er ikke helt klar endnu, men jeg regner stadig med at se på, hvordan specialeblogs kan anvendes til at skabe videnskonstruktion og det er derfor interessant at læse andres specialeblogs. Det er da også derfor, jeg har valgt selv at lave en specialeblog – for at se, hvordan jeg kan bruge den i processen omkring at skrive mit eget speciale.

Jeg har dog svært ved at finde nogle specialeblogs, som er nystartede eller i begyndelsen af specialeprocessen. Jeg har imidlertid fundet mange rigtig interessante blogs og indlæg. Jeg faldt bl.a. over et indlæg på Brian Borups blog, hvor han kommenterer på forskellige mindmapprogrammer. Jeg tænkte, at det kunne jeg bruge til at få et overblik over mit speciale, så jeg udvalgte det program, der hedder Mindmeister til at lave et mindmap over mit speciale. Det er stadig noget ufuldstændigt, men jeg regner med at bruge det til at skabe overblik over, hvad mit speciale skal indeholde og tanker og teser, som jeg har omkring specialet. At lave et mindmap var således både sjovt og produktivt

Ugen er dog også gået med at drikke en masse kaffe. Lotte joinede mig på det nyfundne “specialekontor” og medbragte en kogekedel, så vi nu kan lave vores egen kaffe – hvilket jo gør det lidt billigere. Det er altid godt med lidt selskab og det er altid godt med et par kopper kaffe

Nå men sidste onsdag, da jeg var på universitet til specialemøde med min vejleder fik jeg jo aftalt endnu et møde – som er nu på torsdag – hvilket nok rent faktisk er en rigtig god ide, da jeg så er nødt til at få fingeren ud og få læst noget litteratur. Jeg skal have indkredset lidt nærmere, hvad det er for en vinkel, jeg skal tage på mit speciale, så lige nu er jeg i gang med at læse:

• På sporet af praksis af Steen Wackerhausen
• Dele af Det vidende samfund af Lars Qvortrup
• Porteføljer af Tina Bering Keiding
• An introduction to Radical Constructivism af Glaserfeld
  
• A constructivist´s view of learning and teaching af Glaserfeld
  
• Learning as Contructive Activity af Glaserfeld
  

• Hvordan studerende bruger specialeblogs til at konstruere den viden, der skal danne baggrund for det endelige speciale.
• Hvad der motiverer den studerende til at gøre brug af en specialeblog.
• Hvad den studerende forventede at få ud af at benytte sig af en specialeblog, samt
• Hvad den studerende i sidste ende får ud af at bruge en specialeblog.

Lige nu kan det at være svært at se skoven for bare træer, men som ved som mange andre tidligere opgaver, er det jo bare at starte et sted og så arbejde sig rundt om emnet. Jeg har en forventning om, at de næste 6 mdr. bliver et spændende og interessant men også frygtindgydende og uoverskueligt forløb