I dag har jeg forsøgt at få et overblik over mit andet kapitel. Det er ikke skrevet færdigt endnu, men jeg synes, jeg mangler et overblik over, hvordan og om de enkelte dele passer sammen.
Kapitlet skal fungerer som et teoretisk baggrundskapitel for de efterfølgende kapitler og skal give mig en ide om, hvad det er for nogle ting, jeg skal kigge efter, når jeg skal undersøge hvordan og om udvalgte blogs bruges som en måde at understøtte specialeskrivningsprocessen.
Kapitel to:
(Viden om)
Konstruktivisme
- Der findes to hovedretninger inden for konstruktivismen: Mental og Social konstruktivisme
- Grundtanken i konstruktivismen som læringsteori er, at det enkelte menneske selv bygger sin viden op i en vekselvirkning med omgivelserne.
Radikal konstruktivisme
- Glaserfeld tilhører de kognitive konstruktivister og bygger sin teori på Piaget
- Denne retning opfatter læring og erkendelse som en individuel proces.
- Individets teorier og tanker om verden såvel som erfaringer med verden er konstrueret af individet selv.
- Viden konstrueres i den enkeltes bevidsthed via de menneskelige kognitive skemaer og det er på baggrund af disse skemaer, at den enkelte person opfatter og forstår en given situation.
- Den viden som individet, som individet skaber, er ikke et objektiv billede af virkeligheden, men derimod en subjektiv og individuel konstruktion af verden.
Formål med dette afsnit:
- At illustrere hvordan den enkelte person opbygger sin viden
(Viden-hvordan)
Batesons Læringskategorier
- Bateson tilhører de kognitive konstruktivister
- Anvender adaptionsbegrebet, men er inspireret af systemteorien
- Læringskategorierne beskriver hvornår der er tale om læring og hvilken type af læring der finder sted.
- Læring O: Individet handler ud fra en bestemt forventning, og handlinger og forventner korrigeres ikke efterfølgende på baggrund af feedback (ikke-reflekterende)
- Læring I: Individet er i stand til at korrigere egne handlinger ved at vælge en ny handling eller forståelse inden for et bestemt sæt af alternativer
- Læring II: Individet er i sand til at genkende opgavetyper og kan på baggrund af dette genanvende tidligere erfaringer med en bestemt type af opgaver i forbindelse med andre nogenlunde identiske situationer
- Læring III: …
Formålet med dette afsnit:
- at beskrive Batesons Læringskategorier, der danner baggrund for Qvortrups identifikation af fire vidensformer
Qvortrups vidensformer
- 1. ordens viden: viden om noget - kvalifikationer (faktuel viden)
- 2. ordens viden: viden om videnssituationen - evnen til selviagttagelse - Kompetencer (situativ viden)
- 3. ordens viden: viden om vidensbetingelserne – viden om den videnssystematik, som min viden indgår i - Kreativitet (systemisk viden)
- 4. ordens viden: verden som vidensforudsætning – viden om forudsætningerne for videnssystematikken, som repræsenteres af hele det kulturelle system, som disse vidensformer er indlejret i – Kultur (verdensviden)
Formålet med dette afsnit:
- at illustrere at der findes forskellige vidensformer/læringsniveauer
- at illustrere betydningen af refleksion og selviagttagelse for individets læring
Moons “Map of Learning”
- Refleksion er en vigtig forudsætning for dyb og meningsfuld læring
- Refleksion kan ses som en “cycle of inquiry”, der bruges til at skabe mening eller at finde løsninger på en situation eller et spørgsmål
Mest reflekterende
“Dyb” læring
- Transformativ learning: “Meaningful, reflective, restructured by the learner – idiosyncratic or creative
- Working with meaning: “Meaningful, reflective, well structured”
Overflade læring
- Making meaning: “Meaningful, well integrated, ideas linked”
- Making sense: “Reproduction of ideas, ideas not well linked”
- Taking notice of new information: “Memorized representation”
Ikke reflekterende
Formål med dette afsnit
- At illustrere at individet gennem refleksion og selviagttagelse får en bedre forståelse for sin egen læring og derigennem bedre kan forholde sig kritisk til denne og bevæge sig mod en “dybere” læring
I sin model bruger Moon Piagets begreber om adaption (assimilation og akkommodation). Nyt materiale holdes op imod eksisterende skemaer (assimilation) → De kognitive strukturer tilpasses (akkommodation) → De opdaterede kognitive strukturer guider individet i nye læringssituationer. Sammenholder man Glasersfelds radikal konstruktivisme med Batesons læringskategorier og Moons Map of Learning, kan man generelt tale om, at de ser læring er en løbende proces, hvor den enkelte person skaber ny viden, overblik og større forståelse i et samspil mellem egne kognitive skemaer og omverden. Qvortrups videns og færdighedsformer samt Moons map of Learning kan desuden være med til at illustrere noget om den enkeltes videnspotentiale – hvad det er for en type af læring, der sker på de forskellige niveauer. Tanken var også at inddrage Niklas Luhmann, og det er da også stadig en mulighed, men jeg er lidt i tvivl om det er nødvendigt.
Så blev det vist tid til en pause … Eddie Izzard – Death Star Canteen
